GIV GODHAVNSDRENGENE EN UNDSKYLDNING!
Enhedslisten - Christiansborg 8. Februar 2018

I dag havde Folketinget besøg af Godhavnsdrengene i anledning af, at et enigt Folketing besluttede at give Godhavnsdrengene - og andre i samme situation - mulighed for at få oprejsning ved domstolene overfor de overgreb de har været udsat for. Det er et stort gennembrud i kampen for oprejsning til de mange børn og unge, som blev udsat for mishandling og vold på danske børnehjem i efterkrigstiden, at de nu selv kan rejse deres sag ved domstolen. Nu mangler vi blot, at den danske stat giver en formel undskyldning til godhavnsdrengene. Det vil højrefløjen ikke, men heldigvis får Godhavnsdrengene støtte fra alle partier i oppositionen. Det betyder, at de får deres undskyldning, den dag at flertallet skifter. Kampen for retfærdighed er ikke slut. Men i dag kom vi et vigtigt skridt nærmere!

Støt Godhavnsdrengene!



Institut for Menneskerettigheder

Godhavnsdreng Poul-Erik Rasmussen modtager Menneskerettighedsprisen 2017


Godhavnsdrengen Poul-Erik Rasmussen har i 14 år kæmpet for anbragte børns rettigheder.
Derfor modtag han den 11. december 2017 året hæderspris fra Rådet for Menneskerettigheder.



ROBERT-PRISEN 2017 ROBERT 2017 -  Årets danske spillefilm

Der kommer en dag

Danmarks Film Akademi uddelte søndag den 5. februar 2017 årets Robert-statuetter.

Jesper W. Nielsen og Zentropas "Der kommer en dag" vandt prisen som årets danske spillefilm.

Årets danske spillefilm Der kommer en dag / Zentropa Entertainments,
Producere: Sisse Graum Jørgensen, Peter Aalbæk Jensen & Louise Vesth, Instr.: Jesper W. Nielsen

Årets originale manuskript Søren Sveistrup / Der kommer en dag
Årets mandlige birolle Lars Mikkelsen / Der kommer en dag
Årets kvindelige birolle Sofie Gråbøl / Der kommer en dag
Årets scenograf Sabine Hviid / Der kommer en dag
Årets kostumier Stine Thaning / Der kommer en dag

TRAILER SAMT PRISUDDELING AF ÅRETS DANSKE SPILLEFILM 2017 - VISES I DETTE KLIP


Danmarks Radio´s prisbelønnede TV dokumentar "Drengehjemmet"
 
Tilrettelagt af Journalist Rikke Skov Kristensen

Sendt 1. februar 2005 på Danmarks Radio DR1

DR1 har fulgt to voksne mænd på deres rejse tilbage til deres barndoms sorteste år. 40 år efter er ”drengene” stadig hårdt mærkede af opvæksten på et dansk drengehjem, hvor ydmygelser, bank og stærk medicinering var hverdagen for mange.

Hundredevis af danske drenge var i 1960´erne og 70´erne anbragt på et af Danmarks største og mest respekterede børnehjem. Godhavn var officielt et drengehjem for særligt vanskelige børn og unge, men i praksis blev alle mulige forskellige drenge sendt til Godhavn ved Tisvildeleje i Nordsjælland.

Disse drenge er nu blevet voksne, og mange af dem er stadig traumatiserede over deres ophold på drengehjemmet.

Ifølge de nu granvoksne mænd var deres hverdag på hjemmet præget af både psykiske ydmygelser og korporlige tæsk, hvilket en lærer fra disse år bekræfter.



MCA Awards 2006 har været afholdt i TV-byen den 4. februar 2006

TV Udsendelsen "Drengehjemmet " har fået tildelt:

Sølvprisen ved MCA Awards 2006 i kategorien "Bedste dokumentarfilm" for året 2005

MCA står for Media Communications Association
tidligere kendt som ITVA Danmark, der blev etableret i 1978.
MCA Danmark er en aktiv forening for alle, der beskæftiger sig professionelt
med AV, film og multimedia - både som producent og som indkøber.

Varighed: 30 Minutter



TV Nordsjælland - Støttetur for Godhavnsdrengene

30. September 2017

Motorcyklister fra hele Sjælland mødtes i lørdags til fælles støttearrangement for Godhavns-drengene.
Turen gik fra Lyngby til Godhavn, og over 350 MC'er deltog.

MC klubben Loud'N'Proud stod for støttearrangementet   


Drengen fra Godhavn

Af Forfatteren Ole Tornbjerg

POLITIKENS FORLAG




Trettenårige Kalle Skjold pjækker fra skole for at tjene penge på slagteriet og for at bygge huler ude i lergraven sammen med vennerne. En forårsdag sker der noget, der forandrer hans liv for altid. Han bliver passet op af to mænd på gaden, de kommer fra børneværnet og tager ham med til drengehjemmet Godhavn. Uden yderligere forklaring.

På Godhavn befinder Kalle sig pludselig i en barsk og lukket verden. Drengehjemmet styres med rå vold og rigide regler af den dæmoniske og karismatiske forstander Christian Bang, og mellem de halvtreds drenge, der er stuvet sammen på meget lidt plads, hersker et brutalt hierarki. Hver dag bliver en kamp for overlevelse, og det eneste, Kalle tænker på, er at komme væk og hjem til sin mor. Men prisen for at træde ved siden af er høj.

Drengen fra Godhavn er en roman, der er inspireret af virkelige hændelser i 1960’erne på
drengehjemmet Godhavn ved Tisvildeleje i Nordsjælland.

Det er en barsk og gribende fortælling om at finde modet til at se sig tilbage når alt, hvad øjet møder, er skamfuldt.

Læs mere her: 
Politikens Forlag

Forfatter: 

Ole Tornbjerg





Børnehjem – ikke for børn!

Odense ser Rødt -  Produktionsselskab

Svendborg Forsorgsmuseum har lavet en permanent udstilling om Børnehjem i det 20.århundrede.

Odense ser Rødt har besøgt museet i flere omgange, og nu har vi klippet et extended remix, hvor man bl.a. møder Elna og Leif, der har bidraget til udstillingen med egne erfaringer fra en barndom med afsavn, der har fulgt dem resten af livet.

Medvirkende er også tidligere børnehjemsbørn fra Drengehjemmet Godhavn,
der har ansøgt Staten om en officiel undskyldning for de overgreb de blev udsat for i deres barndom.

Læs mere her:   Odense ser Rødt


Græsrodspris til Godhavnsdrengene
Enhedslistens Årsmøde 2016

15. maj 2016

Enhedslisten har netop overrakt partiets Græsrodspris til Godhavnsdrengene. Den får de for deres stædige kamp for en officiel undskyldning for de horrible forhold, de voksede op under på børnehjemmet Godhavn.

Meningen med Enhedslistens Græsrodspris er at opmuntre de frivillige, som er forudsætningen for et levende demokrati. Et demokrati, der også tør kaste et kritisk blik bagud, så vi kan råde bod på og lære af fortidens fejl.

Det princip er om noget en rød tråd i Godhavsdrengenes kamp.

Skipper: De har krav på en undskyldning
Politiske ordfører og socialordfører Pernille Skipper har i årevis i Folketinget støttet Godhavnsdrengenes kamp og er enormt glad for, at de er årets prismodtagere.

– Jeg har fulgt Godhavnsdrengene, mens de har kæmpet gennem retssystemet, tre forskellige regeringer og et utal af socialministre for at få den undskyldning, de har krav på. Men de møder hele tiden nye krumspring. Det så urimeligt, siger hun.

– Godhavnsdrengene blev svigtet af den danske stat, der havde dem i sin varetægt. De blev udsat for vold, overgreb og afskyeligheder. De har som minimum krav på en undskyldning.

Pernille Skipper tilføjer, at Godhavnsdrengene er “nogle af de modigste og stærkeste mennesker, jeg nogensinde har mødt”, og at hun tror på, at de nok skal vinde til sidst.