Anbragte børns børn

Beretninger og udsagn fra børn,
hvis far eller mor har været på døgninstitution


”Anbragte børns børn” er en længe ventet og værdifuld udgivelse

Medlemmer af Foreningen kan købe bogen til en speciel pris

”Anbragte børns børn” er en længe ventet og værdifuld udgivelse. For første gang er stemmer fra børn af tidligere anbragte endeligt samlet til et flerstemmigt kor, hvis toner, nuancer og fortællinger vil gøre os alle klogere på de liv, som de og deres forældrehar levet og lever. Fagfolk, meningsdannere, alment interesserede og ikke mindst andre tidligere anbragte og deres børn bør nærlæse bogen og lytte til disse stemmer, som generøst deler deres livserfaringer og tanker. Alt andet ville være skammeligt. For hvis ikke vi forsøger at blive klogere på, hvordan det er i nutiden på baggrund af det, der var i fortiden, for at gøre det bedre og klogere i fremtiden – ja, så ér vi nok ikke for kloge. ”Anbragte børns børn” går under huden på læseren med sin hudløse ærlighed.
(Sarah Smed, 
historiker og formidlingschef ved Danmarks Forsorgsmuseum)
Når jeg læser ”vores børns” bidrag til denne bog, er det ikke uden at fælde en tåre. I alle de år, der er gået, har jeg ikke tænkt på, hvor meget det er gået ud over dem, hvad det er, de har gennemlevet og hvad jeg selv kunne have gjort, hvis jeg ikke kun havde syntes, at det var synd for mig selv. Det er svært at rumme de tanker om, at man selv har svigtet og jeg ved, at mange af ”de gamle” går rundt med den samme skyldfølelse og ikke magter at gøre noget. Det er ikke for sent, vent ikke som jeg gjorde, det gør for ondt, både på Jer
og børnene. Kæmp for det, kæmp for kærligheden, men stil ingen betingelser, det har vi ikke krav på.
(Poul-Erik Rasmussen, Formand 
for Godhavnsdrengene og modtager af Menneskerettighedsprisen 2017)


Medlemmer af Foreningen kan købe bogen til en speciel pris.

 

Normal pris 250 kr.

Foreningsmedlemmer: 100 kr.

Der skal lægges 50 kr. til i porto, da vægten ligger på ca. 350 gram og er på 208 sider.

Kan også afhentes på forlaget Dimon. 


Medlemmer kan bestille via mail, og anføre at de er medlem af foreningen.

 

Oskar Plougmand vil så skrive tilbage med konto nummer og MobilePay nummer. 

Når Oskar Plougmand har modtaget pengene via bank eller MobilePay

fremsender han bogen pakket i foret emballage.

 

 

Bestilling og køb:

Forlaget Dimon, Rådhusvej 21

2920 Charlottenlund

oskaro@youmail.dk




Referat fra Generalforsamling 3. marts 2018